Kursus i dansk sprog og litteratur for nordiske studerende

Aarhus, Danmark

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

søndag 3. juli 2016, kl. 00:00 - fredag 22. juli 2016, kl. 00:00

Sted

Aarhus Universitet

Kursusdeltagere:

25 studerende

Tidsperiode:

Ankomstdato søndag den 3. juli. Afrejsedato lørdag den 23. juli.

Undervisningen begynder mandag den 4. juli.

Indhold:

Kurset omfatter 45 timers undervisning. Kurset vil bestå af en litterær og en diskursanalytisk del, samt have indslag af mere almenorienterende karakter om Danmark og danske politiske og kulturelle forhold bl.a. gennem ekskursioner. Den litterære del vil være koncentreret om analyser af dansk modernistisk og moderne litteratur, og den diskursanalytiske del vil omhandle metodegennemgang og arbejde med bredere problemstillinger i det danske samfund med udgangspunkt i film og andre kulturelle udtryk.

Kurset forudsætter læsearbejde før kursusstart. Undervisningen vil være obligatorisk, og det forudsættes, at man deltager i alle kursets aktiviteter, som vil blive betragtet som en integreret del af kurset. Det gælder også den afsluttende prøve. Undervisning, ekskursioner og andre arrangementer vil være gratis. Derimod må deltagerne selv afholde udgifter til rejse, kost og logi.

Indkvartering:

Indkvartering vil finde sted på enkeltværelser beliggende tæt ved universitetet. På indkvarteringsstedet vil der være udstrakt mulighed for rekreativt samvær. Pris ca. 3.000 DKK.

Kurset tilsvarer 10 ECTS-point

Arrangør:

Institut for Æstetik og Kommunikation, Afdelingen for Nordisk sprog og litteratur, Nobelparken, Bygning 1485, Jens Chr. Skous Vej 2, DK8000 Aarhus C.

Kursusleder:

Kim Lilholt Ruggaard
Tel. +45 50901718 (mobil;)
E-post: klr@bcom.au.dk

For yderligere information om kurset henvises til kursets hjemmeside www.nordkurs.dk/aarhus/