Nordkurs Tórshavn

  • Kursus i færøsk sprog for nordiske studerende i Tórshavn

Kursusdeltagere:

 

19 nordiske studerende.

Tidsperiode:

Ankomstdato søndag den 7. juni. Afrejsedatomandag den 29. juni 2020
Undervisningen begynder den 8. juni og slutter 28. juni 2020

Indhold:

Kurset, der er et decideret sprogkursus: kursus i færøsk sprog for nordiske studenter, består af ca. 55 timers undervisning i sprog plus ca. 10 forelæsningstimer inden for sprog og kultur. Indholdet er hovedsagelig grammatik-, udtale- og samtaleøvelser. Deltagerne opdeles i to hold. På det ene hold er dem, der har forkundskaber i form af fx norrønt og/eller lingvistik, og det andet hold består af dem, der ikke har nogle forkundskaber. Den enkelte kursist får selv lov til at vælge, hvilket hold passer bedst for ham/hende, og de får lov til at flytte hold inden for den første uge. En typisk dag består af undervisning fra kl. 9-12 og kl.13-15.
Der er mødepligt til samtlige undervisningstimer og arrangementer. Kurset ækvivaleres med 10 ECTS. Kurset afsluttes med eksamen. Undervisning, ekskursioner og andre arrangementer er gratis. Derimod må deltagerne selv afholde udgifter til rejse, kost og logi.  
Når du er optaget på kurset, får du nærmere besked om programmet for kurset og om praktiske forhold i øvrigt.
Undervisningen foregår på skandinavisk, fortrinsvis på dansk, så derfor er det en forudsætning, at alle deltagerne kan forstå dansk.

Indkvartering:

Indkvarteringen finder sted på Færøernes Folkehøjskole. Deltagerne bor på enkeltværelser. Sengetøj er inkluderet. Bad og toilet er ude på gangen. Adgang til tekøkken. Skolen har desuden vaskeri m.m. Højskolen er beliggende i smukke omgivelser tæt ved universitetet. Pris 3.500 DKK inkluderet morgenmad.

Arrangør:

Institut for færøsk ved Færøernes universitet, V. U. Hammershaimbs gøta 22, FO-100 Tórshavn.

Kursusleder:

Jógvan í Lon Jacobsen
Tel. +298 292532
E-post: jogvanlj@setur.fo

Næste sommerkursus i Tórshavn udbydes i 2019.