Om Nordkurs

I mere end 60 år er der blevet arrangeret sommerkurser i nordisk sprog, litteratur og kultur, og over 300 nordiske studerende deltager hvert år.

Hvert år arrangeres sommerkurser (2-4 uger) i de nordiske lande i de respektive nationale sprog og litteratur. Kurserne i svensk, dansk, norsk, islandsk, finsk og finlandssvensk gentages hvert år. Kurserne i færøsk, samisk og grønlandsk indtræffer i bestemte intervaller.

Kurserne giver ECTS-point efter aftale, hvilket som regel er 10 ECTS. Hvis du bliver optaget på et kursus, modtager du et stipendium til at dække en del af rejseudgifterne.

Nordkurs har udbudt sommerkurser i nordisk sprog og kultur for studerende i de nordiske lande siden 1955. Nordkurs er støttet økonomisk af Nordisk Ministerråd via Nordisk Sprogkoordination, som styrer aktiviteterne. Nordisk Sprogkoordination styrer konkrete tiltag og samarbejde mellem de nordiske lande. Se mere på www.sprogkoordinationen.org

Hvem styrer Nordkurs?

Nordkurs styres af en gruppe af landskoordinatorer, som udpeges til at repræsentere hvert enkelt land på vegne af de deltagende institutioner.

Gruppen af landskoordinatorer udpeger en generalsekretær, som agerer som ankerperson for hele Nordkurs. Generalsekretærens rolle består i at sikre kontakten til Nordisk Sprogkoordination, som fordeler midler til bl.a. Nordkurs på vegne af Nordisk Ministerråd. Generalsekretæren skal ligeledes sikre, at der afholdes årsmøder hvert år i september. Generalsekretæren vælges normalt for en periode på 3 år, og normalt går posten på tur mellem landene.

Generalsekretær er for tiden Kim L. Ruggaard fra Aarhus Universitet, Danmark.