Kursus i dansk sprog og kultur for finske studerende

Odense, Danmark

25.01.2016 | Nanna Gaarde Jensen

Dato ons 25 maj lør 18 jun
Tid 00:00    00:00
Sted Syddansk Universitet

Kursusdeltagere:

20 finske studerende

Tidspunkt:

Ankomst onsdag den 25. maj 2016 i tidsrummet 15-18 (afhentning ved Odense Banegårdcenter).

Afrejse lørdag den 18. juni 2016.

Undervisningen begynder torsdag den 26. maj på Syddansk Universitet.

Indhold:

Kurset omfatter omk. 65 timers undervisning, hvoraf størstedelen består af intensiv sprogundervisning. Kurset har - som det ses af timefordelingen - hovedvægten lagt på sprog og omfatter to fagmoduler, henholdsvis et modul i dansk fonetik og fonologi samt et modul dansk for begyndere.

Ud over det dansksproglige forløb vil kurset også består i en kort indføring i dansk litteratur og kultur samt i danske samfundsforhold. Ud over et undervisningsforløb ved indbudte forelæsere vil temaer i dansk litteratur og kultur samt danske samfundsforhold desuden blive behandlet i forbindelse med en række ekskursioner og rundvisninger.

Deltagelse i undervisningen er obligatorisk, og det forudsættes, at man deltager i de øvrige arrangementer, herunder den afsluttende prøve, som udgør en integreret del af kurset. Kurset vurderes til 10 ECTS.

Kurset indeholder desuden en række sociale arrangementer.

Nærmere oplysninger: Når du er optaget på kurset, får du nærmere besked om programmet for kurset og om praktiske forhold i øvrigt.

Logi:

Deltagerne indkvarteres på Tietgen International, som ligger ca. 25 minutters kørsel med bybus fra Syddansk Universitet, i naturskønne omgivelser og i nærheden af særdeles gode indkøbsmuligheder. Deltagerne bor på rummelige værelser (fortrinsvist enkeltværelser) med eget bad og toilet. Sengetøj er inkluderet. Adgang til fælles køkken med det nødvendige køkkengrej. Skolen har desuden vaskeri m.m.

Udgifter: Deltagere skal beregne udgifter til husleje (omk. 3500 dkr.) samt til et buskort (omk. 500 dkr.), der giver fri transport i Odense i hele kursusperioden. Beløbet 4.000 dkr. (ca. 540 euro) indbetales kontant ved kursusstart.

Deltagerne skal selv sørge for kost.

Undervisning, undervisningsmaterialer, ekskursioner og sociale arrangementer er inkluderet.

Arrangør:

Institut for Sprog og Kommunikation
Syddansk Universitet,
Campusvej 55
DK-5230 Odense M
Tlf. +45 65503117

Kursusleder:

Thomas O. Madsen
Institut for Sprog og Kommunikation
Syddansk Universitet,
Campusvej 55
DK-5230 Odense M

E-mail: tom@sdu.dk

For yderligere information om kurset henvises til kursets hjemmeside

Syddansk